Ofte stillede spørgsmål

OM DIT BESØG I BUTIKKEN 

Jeg vil gerne besøge jer – hvor kan jeg parkere? 

Det er næsten altid muligt at parkere i området omkring butikken - især hvis du kommer om formiddagen på hverdage. Dog skal du lige være opmærksom på parkeringszonerne. Pr 1. januar 2024 har Aarhus kommune lavet om i reglerne for parkering og hele Frederiksbjerg er nu rød zone. Dvd. at parkering koster 23 kroner pr. påbegyndt time - husk at registrere dit køretøj digitalt i en app eller automat (se mere her).

Man have barnevogn med i butikken? 

Det er muligt at have en barnevogn med ind i butikken :) Dog vil vi bede dig om at stille vognen i vindfanget, hvor der kan stå to vogne samtidig. Lille Nor ligger på hjørnet af Frederiks allé og Holbergsgade, og sidstnævnte er en super fredelig gade, hvor du sagtens kan sætte en barnevogn. Sover barnet i vognen anbefaler vi en babyalarm. Er baby vågen kan du sagtens tage den lille med i bæresele eller lift. Vi har både en kædelås og en rock-it, som du kan låne.

Kan jeg tage mine børn med i butikken? 

Det kan du tro! Vi har et lille bibliotek, hvor dine unger sagtens kan hygge sig mens du handler. 

Hvordan med amning/give flaske og pusle? 

Vi har et puslebord på vores badeværelse, brug endelig det :) I vores hyggerum har vi siddepladser, hvor du hjertens gerne må sidde og give flaske/amme – eller bare lige tage en lille pause sammen med dit barn <3

Bytter I? 

Varer fra Lille Nor Essentials bytter vi i 8 dage <3 Brugte varer bytter vi desværre ikke. 

Okay, hvad er Lille Nor Essentials så ;)? 

Det er udvalgte nye varer, som du finder ved disken. Pt forhandler vi udvalgte produkter fra Aya&ida, Gamcha, LittleWonders, BIBS, Mushie, Julie Damhus, Weecare, LineDyr og Aykasa.
Vi har selvfølgelig også fundet frem til nogle af de fineste småproducenter - vi har fx nøgleringe fra LittleFriday, sengetøj, suttesnore osv. i blandt andet liberty stof fra CommaCarl, savlesmække fra Nora Copenhagen  – og en helt masse andet som vi har udvalgt til jer <3 

Kan man købe over nettet? 

Vi har en salgsprofil på Instagram, hvor du kan handle dag og nat :) Bare du har mulighed for at hente dine købte varer i butikken indenfor 14 dage <3 . Vi sender også gerne ved køb på minimum 200 kroner. Men du må meget gerne samle til bunke, og så sender vi når beløbet når 200 kroner -eller når du har lyst til at få sagerne tilsendt :)

Hvad betyder det at samle til bunke?

Når du samler til bunke foregår det således; du har forelsket dig i en ting på vores salgsside, og du vil gerne samle til bunke indtil du rammer de magiske 200 kroner. Du skriver i kommentarfeltet noget ala “jeg vil gerne købe og samle til bunke”. Du får OK fra os og betaler. Vi gemmer din ting i en lille kasse med dit navn på. Og så køber du ellers bare løs på profilen. Når du er ved at have købt for minimum 200 kroner så skriver du til os eller vi skriver til dig. Du betaler et forsendelsesgebyr på 65 kroner ved oprettelse af bunken - og vi sender til nærmeste pakkeshop :)

Hvilke formål donerer I overskuddet fra Donationsreolerne til? 

Hver måned får overskuddet fra vores donationsreol til et godgørende formål. Vi vælger altid noget der har med børn at gøre! Har du et forslag til hvad vi skal donere til næste gang, så kontakt os endelig  på kontakt@lille-nor.dk J 


Om at være reollejer

Hvad koster det at leje en reol? 

2 uger: 395,- 

3 uger: 550,-

4 uger: 675,- 

8 uger: 1150,-  

Derudover tager vi 17% i kommission.

Hvor længe kan jeg leje en reol? 

Vores reoler kan du leje fra 2 uger og op til 8 uger – men du har altid mulighed for at forlænge såfremt der er plads på reolen. Langt de fleste førstegangslejere starter med 2 eller 3 uger og forlænger derfra :) 

Kan det virkelig betale sig? 

Dit salg varierer jo selvfølgelig alt efter hvilke mærker du har, hvilken stand tingene er i, og hvilken pris du sætter :) Har du mange mærkevarer og populære sager så tjener du mere. Har du mange basic ting fra billigere mærker tjener du knap så meget. Det tager tid at sætte priser på alle tingene, men de fleste gør det hjemmefra. De fleste bruger i gennemsnit 45-60 minutter på at sætte reolen op (hvis de har priset hjemmefra) og 10-15 minutter på at tage reolen ned. Derudover vil vi jo gerne at du kommer ofte for at fylde reolen op og rydde op i den. Så det er mest arbejdet der ligger i det, og de allerallerallerfleste sælger for meget mere end reollejen koster.

Hvad kan jeg sælge? 

Tøj i str 44-128 selvfølgelig ;) Der er klart mest gang i salget i de mindre størrelser, så har du kun ting til større børn (str. 110-128) vil vi anbefale dig at sælge igennem vores Simple Reuse koncept – eller booke en reol for minimum 4 uger (så er der længere tid at sælge tingene i). Ring gerne for yderligere råd og vejledning. Herudover kan du sælge alt til børn, som kan være på reolen. Fx bøger, udstyr, legetøj, gåvogne, autostole, bamser, puslepuder, små børnemøbler – you name it. Reolens mål er 80x32x190 cm – og der er to bøjlestænger, 3 hylder og et ubegrænset antal kroge. 

Kan man gøre sine ting klar hjemmefra? 

Ja da :) ! Enten kan du hente dine prismærker i butikken – eller vi kan sende dem hjem til dig (bemærk at der er op til 6 hverdage leveringstid samt et gebyr på 35 kroner). Så kan du ordne det hele hjemmefra – og selvom vi har et virkelig fint pakkerum til formålet, så anbefaler vi, at sætte priser på hjemmefra, da det godt kan tage lidt tid :) 

Jeg har ikke nok til at fylde en reol. Kan jeg dele med en ven? 

JA! Meget gerne :) Det er hyggeligt at være flere om reolen, og så kan I også skiftes til at rydde op og fylde op. I bliver begge oprettet i vores system, og får altså hver jeres stregkode. Så I deler reolen og alt det praktisk, mens fortjenesten kommer ind til hver jeres konto. Det er da smart ;) 

Hvor booker jeg? 

Du kan booke din reol lige her. Du er også velkommen til at kigge forbi butikken eller ringe til os på tlf. 60141610, så vil vi hjertens gerne hjælpe dig. 

Hvordan betaler jeg for reolen?

Når du har booket reolen får du en mail med info omkring betaling via MobilePay.

Kan jeg selv bestemme hvilken reol jeg ønsker at booke?

Ja da! Ønsker du en specifik reol kan du booke den hvis den er ledig - ellers kan du vente til den bliver ledig ;) Hvis du ønsker et bestemt område kan vi som oftest imødekomme dine ønsker. Du kan bare skrive i kommentarfeltet, hvis du ønsker en speciel reol :)

 Nu har jeg booket, hvornår må jeg opstille reolen? 

Du må stille op fra kl. 10.00 den dag din lejeperiode starter :) Du må også meget gerne komme 1 time før lukketid dagen før din lejeperiode starter (mandag-torsdag: fra 16-17, fredag fra 15-16 og lørdag fra 13-14.

Kommer du dagen før, er det smart at have priset hjemmefra – ellers er det svært at nå.. 

Hvad skal tingene koste? 

Du sælger mest hvis dine priser er skarpe ;) Sæt gerne prisen ud fra hvad du selv vil betale for noget tilsvarende fremfor at tænke på hvad tingene har kostet fra ny. Fx kan du sagtens sælge en MarMar body i god stand til 65 kroner, det tager bare længere tid end at sælge den til 45 kroner. Så nogle gange kommer det også lidt an på om du har booket 2 eller 4 uger fx. 

Hvor meget kan der være på min reol?

Der kan ca. være hvad der svarer til 1 ikea-pose på din reol. Lidt mindre hvis du kun har store størrelser og lidt mere hvis du har små størrelser :) Vi plejer at anbefale at du kommer løbende og fylder op fremfor at proppe standen. Løbende opfyldning resulterer altid i et bedre salg.

Hvordan så med løbende opfyldning af reolen? 

Det må du altid gøre i vores åbningstid, og vi anbefaler at du holder øje med reolen løbende, så den hele tiden er fyldt og ser indbydende ud. Brug pakkerummet og sæt tingene på plads efterhånden – så kan vi alle sammen være her :) 

Har I nogle gode råd til et godt salg? 

JA masser ;) Du må endelig spørge os når du er i butikken, så hjælper vi hjertens gerne med tips til opsætning og salgsoptimering af din reol. Men her får du vores top5 gode råd 

  • Følg med på vores salgsprofil på Instagram (@lille_nor_salg) for at få en fornemmelse for hvad der sælger godt lige nu.  

  • Sælg kun det allerbedste! Ja, du kan sikkert godt få en 5'er for en hullet body, men helhedsindtrykket af din reol er vigtigt for et godt salg. 

  • Sæt priserne efter hvad du selv vil give for noget tilsvarende - IKKE efter hvad du har givet for tingene i sin tid. 

  • Prop ikke din reol når du fylder den. Dem som sælger allerbedst er ofte dem som har tid til at komme ind og rydde op/fylde op et par gange om ugen. 

  • Pep meget gerne din reol op med andet end tøj. Fx bøger, udstyr, legetøj, gåvogne osv. 

Kan jeg følge med i mit salg online? 

Du kan følge med i hvordan dit salg går på LoppeOnline - https://mit.loppeonline.dk/lillenor 

 Kan jeg sætte udsalg på reolen? 

Du ringer eller skriver blot til os, så sørger vi for at der kommer de ønskede procenter på din reol. Du bestemmer naturligvis helt selv om du ønsker at køre et udsalg, men vi anbefaler altid at prøve at få solgt det sidste med procenter på - minimum 15%.

Hvornår skal jeg tømme min stand? 

Din reol skal være tømt for både ting og bøjler senest en time før lukketid på din sidste dag. Nedtagning skal være påbegyndt senest 10 minutter før, ellers tager vi reolen ned mod et gebyr på 150 kroner.
Det vil sige, at den skal være tømt senest kl. 16.00 mandag-torsdag, senest kl. 15.00 hvis din sidste dag er en fredag og senest klokken 13.00 hvis din sidste dag er en lørdag. Ønsker du at tømme din stand før tid, så giv os lige en heads-up . 

Det der ikke er blevet solgt, kan jeg donere det? 

Det kan du tro :) Vi tager gerne imod dine rester og sætter dem til salg på vores donationsreoler eller giver det videre til Kirkens Korshærs genbrugsbutik Fru Refs, som vi har et samarbejde med <3

 Hvornår modtager jeg min andel af salget? 

Vi udbetaler tilgodehavender pr. måned, og dette sker altid i ugen efter den 1. – dette vil sige, at du kan forvente at dit tilgodehavende er på kontoen senest den 6. hver måned. 

Jeg orker ikke rigtig at leje en reol - er der en nem måde for mig at sælge på? 

Ja da ! Du kan vælge 2 løsninger. 

  • Du kan vælge vores Simple Reuse koncept, hvor vi kort fortalt står for hele håndteringen af dine ting. Her slipper du for reollejen, men så deler vi til gengæld 50:50 

  • Du kan også vælge vores EASY PEASY pakke, hvor du betaler en EASY PEASY reolleje samt 17% i kommssion - og så står vi for opsætning, oprydning, opfyldning og nedtagning af reolen. Det eneste du selv skal er at sætte priser på dine varer hjemmefra (du kan afhente prismærker i butikken eller vi kan sende dem til dig), aflevere dem i butikken – og afhente det der ikke blev solgt når lejeperioden er slut.4 ugers EASY PEASY reolleje; 955,-  

Gider I lige uddybe det der SIMPLE REUSE ? 😊 

Vores SIMPLE REUSE koncept er til dig der enten ikke kan overskue at leje en reol eller ikke kan fylde en hel reol. Vælger du SIMPLE REUSE står vi for den fulde håndtering - du skal bare indlevere dine ting hos os (MAX EN IKEA POSE AF GANGEN). Vi udvælger de varer vi kan sælge, og tager desværre ikke imod alle ting, når du vælger SIMPLE REUSE.  Ved en SIMPLE REUSE aftale betaler du 50% i kommission af salget, men slipper til gengæld for reollejen. Kontakt os for at høre mere omkring hvad du kan sælge igennem SIMPLE REUSE ved at skrive en mail til kontakt@lille-nor.dk